Midtfyns Bueklub blev optaget i Dansk Bueskytteforbund i 1996. Primus motor i oprettelsen af klubben var Connie Sørensen og Frede Hansen, Fjellerup.
I starten var ARCUS Bellinges medlemmer meget behjælpelige med inspiration og vejledning til trænere mv.
Frede Hansen blev klubbens første formand, som sammen med den øvrige bestyrelse kæmpede for at finde et sted, der kunne blive fast tilholdssted såvel ude som inde.
Det lykkedes at finde egnede lokaler ved entreprenør Grønbech, Fjellerup, i et nedlagt hønseri, samt at få planeret et areal til udendørs baner på samme adresse.
I perioden 1998-2019 har Bent Hvam Pedersen været formand, fra 2019-2023 har Thor Lundsgaard Schierbeck haft formandsposten, og fra 2023 er det Jørgen Pedersen, som er fromand.
På det sportslige plan har klubben udviklet sig til at være en meget aktiv klub, og er en af de mest vindende klubber ved Fynsmesterskaberne de seneste mange år. Klubben har jævnligt skytter udtaget til landsholdsdeltagelse ved internationale stævner såsom grand prix, europamesterskaber og verdensmesterskaber.
For tiden tæller klubben omkring 25 medlemmer.